|
|
||||||||
Om tilstandsrapportSpørgsmål: Tilstandrapportens hovedfunktion er, at afklare forholdet mellem sælger og køber i tilfælde af, at det viser sig, at den solgte ejendom lider af en mangel. Ordningen er valgfri for sælger, men i en række tilfælde fordelagtig for begge parter, da det 20-årige sælgeransvar begrænses betydeligt. I Tilstandsrapporten listes de fejl og mangler som en autoriseret ekspert kan finde, og disse gives karaktererne ”K0-K3” (hvor ”K3” benævner en kritisk skade), endvidere kan der angives et ”UN”, hvilket betyder, at en specifik skade bør undersøges nærmere. Det følger af lovens § 2 at køber ikke kan rette krav angående mangler imod sælger, hvis disse manglerne var beskrevet i en udleveret Tilstandsrapport – eller hvis manglerne burde have været nævnt i en sådan. Til gengæld giver ordningen mulighed for at køber kan tegne en ejerskifteforsikring (som sælger skal finansiere halvdelen af) til dækning af omkostninger, der følger af eventuelle skjulte fejl og mangler. Ordningen tilgodeser således både køber og sælger. Imidlertid kan det dog være meget bekosteligt at udarbejde en tilstandsrapport for større ejendomme, hvorved reglerne ikke altid anvendes på lejligheder i større ejendomme. |